En sur krage

Nogle gange kan jeg irritere mig over ting, som jeg egentlig burde være ligeglad med. Men det er man ikke altid selv herre over.

Om torsdagen plejer jeg, at gå til vandaerobic. Det var jeg så også i går. For et stykke tid, kom der en ny instruktør, og den “gamle” instruktør havde bestemt sig for at komme og deltage. Hun havde så taget en veninde med. Problemet var at de snakkede helt vildt  meget HELE tiden, og det irriterede mig helt vildt, at have deres kværnen i mit øre. Ikke engang under udstrækningen, som også er meningen man lige slapper lidt af.

Jeg prøvede ihærdig at ignorer dem, og lukke dem ude. Men det lykkedes ikke helt. Jeg kom også til, at skule surt til dem nogle gange. Veninden tyssede endda på den “gamle” instruktør på et tidspunkt. Så tror hun havde fattet den.

Der var også et andet venindepar, som også snakkede ret meget, men dem stod jeg ikke ved siden af.

Men så var det jeg tænkte, at hvis man trænger til, at snakke igennem med veninderne, så skulle man da tage ud og spise, eller sætte sig derhjemme i sofaen med en kop te.

Nå, men nu føler jeg mig, som en sur gammel krage.