Endnu en uventet gæst

Er alle lige godt informeret om corona?

Jeg var henne og købe ind i dag. Og nu har vi jo efterhånden igennem flere uger vænnet os til, at tage vores forholdsregler, når vi bevæger os ud i samfundet, så vi mest muligt undgår, at smitte hinanden med Corona.

I alle de fødevarebutikker jeg har været i er der streger på gulvet, så folk ved, hvor langt fra hinanden de skal stå. Der hænger sprit ved indgangen, så man kan spritte hænder.

Jeg står så ved kassen, og er ved at lægge mine varer på båndet. Så kommer der en ældre mand hen, og stiller sig ret tæt mig. Han står nærmest oppe i nakken på mig, og selv hvis der ikke havde været corona i omløb, så synes jeg, at det var ubehageligt tæt.

Jeg sender ham et par strenge øjne, men han bemærker det ikke. Kassemedarbejderen lægger dog mærke til det, og siger højt til ham et par gange: “UNDSKYLD, MEN DU SKAL HOLDE AFSTAND”. Det ryger lige over hovedet på ham. Han ænser ikke engang, at der bliver talt til ham.

Kassemedarbejderen mumler “beklager” til mig. Men hvad fanden!! det er jo ikke hendes skyld.

Da den ældre mand skal betale bliver hun nødt til, at råbe beløbet, og så opdager man jo, at han nok har dårlig hørelse.

Jeg brugte desværre meget tid på, være pisseirriteret over den oplevelse. Men så kom der noget bekymring ind over. For ved han overhovedet, at der er en corona virus, der kan gøre folk alvorligt syge, og nogle dør af det? Er der nogen, der har forsøgt, at fortælle ham, at man skal udvise hensyn, når man er ude blandt andre mennesker? Og ved han, at han er særlig udsat som ældre, hvis han bliver smittet? I så  fald har han ikke forstået det. Og det kan man jo undre sig over, at han ikke har bemærket. For selv om han ikke hører så godt, og kan høre, hvad der bliver sagt i fjernsynet, men han kan da vel læse, Men det kommer jo til at værre værst for ham, hvis der bliver udvekslet smitte. Mine overlevelses chancer er nok alligevel større end hans.

Men jeg tænker, at han nok ikke har noget familie i nærheden, der kan tage sig af ham. For så havde de nok heller ikke ladet ham købe ind selv. Det håber jeg i hvert fald ikke.

Opdatering: Jeg læste i lokalavisen i denne uge, at der var i en anden butik i byen af samme kæde, hvor der var en kunde, der havde overfaldet en ældre mand, og havde skubbet til ham, og råbt af ham, fordi han ikke holdt afstand. Da en anden kunde spurgte ham bagefter, om han var okay, så fandt hun ud af, at han hørte meget dårligt. Jeg tænkte på, om det måske er den samme ældre mand. Det er sgu synd, hvis han ikke fatter, hvad der sker omkring ham.

Kunstig intelligens skal forudsige corona-patienters risiko for ...

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu en uventet gæst