Sms fra morgenstunden

Forårsfornemmelser

Det er jo nærmest forår i dag. Da jeg cyklede hjem fra arbejde, svedte jeg helt vildt. Så da jeg kom hjem tjekkede jeg lige termometeren, og der var 13 grader. WTF!?! Det er jo nærmest forår.

Så var det, at jeg bestemte mig for, at smutte ud og slå græs, for det trængte faktisk til det. Det tror jeg aldrig, at jeg har gjort i februar før. Men jeg kunne nu godt vænne mig til det.

Jeg ved ikke, om det er helt forkert, at slå nu, men nu er det altså gjort. Græs er i øvrigt i sådan at slå ihjel. Det er kommet meget godt igen efter den der meget lange og meget tørre sommer vi havde sidste år.

Jeg havde en dårlig dag på jobbet. Det var ikke fordi der skete noget særligt, men det job har bare generelt en dårlig påvirkning på mit humør. Det startede allerede, da jeg stod og skulle afsted i morges, hvor jeg var ved at få et hysterisk anfald. Bare fordi jeg ikke kunne overskue at skulle afsted.

Min lydbog blev færdig, mens jeg var på arbejde, og derfor havde mine tanker frit spil, og jeg fik negative tanker om mig selv og skodliv. I morgen bliver ligeså slem. Det ved jeg bare allerede, fordi arbejdsdagen bliver længere end i dag, og der er ekstra arbejdsopgaver. Jeg har dog fået downloaded en ny lydbog, så det holder nok tankerne lidt væk.

Det skal nu ikke ødelægge det gode forårshumør, som dukkede op, da jeg kom hjem. Det er utroligt, hvad duften af nyslået græs kan gøre.

Billedresultat for græs

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sms fra morgenstunden