Hos lægen

Fridag/arbejde

Faktisk har det ikke helt været en fridag for mit vedkommende, for jeg havde en lille bitte rengøringstjans i dag. Det var sådan noget med, at det ville kun tage en halv time. Så jeg stod op allerede kl 7, og skyndte mig afsted uden at spise morgenmad. Da klokken var 9 var jeg allerede hjemme igen, og så kunne jeg hygge mig med morgenmaden. Så satte jeg vasketøj over, og så smuttede jeg i haven og fjernede noget ukrudt og især mælkebøtter. Det er allerede ved at rende en smule fra mig. Men jeg har bestemt mig for at være ligeglad. Haven skal være en fornøjelse og ikke en pligt.

Da jeg så gik ind igen ved middagstid bestemte jeg mig for, at det var så det med den have, for i dag, og andre fornuftige pligter. Så nu vil jeg nok lave noget kreativ resten af dagen, og se en film i aften. Det er da en helligdag, så skal man da ikke overanstrenge sig.

Mht. mit arbejde har jeg af omveje (altså uden om min chef) fundet ud af, at der nok er et andet rengøringsfirma, der er interesseret i en af de kunder, jeg gør rent for (der hvor jeg har gjort rent i dag, er en del af den kunde). Da jeg fandt ud af det, blev jeg først helt vild glad, for jeg tænkte, at så slipper jeg for dem. Jeg sagde kun ja til, at gøre rent for dem, fordi min chef blev sur, da jeg forsøgte at sige nej. Så jeg sagde ja, for husfredens skyld så at sige. Senere fandt jeg ud af, at kunden skulle have gjort rent på bestemte ugedage ligemeget om det var helligdage eller ej (jul, påske, hele pivtøjet). Hvis jeg havde vidst det på forhånd, så havde jeg sagt nej, sur chef eller ej.

Meeen man gør jo meget for penge, og det har da givet en anelse mere luft i økonomien siden jeg startede hos dem. Så udelt glad er jeg nu heller ikke over det. Men det er jo heller ikke sikkert, at der sker noget. På den anden side, hvis der sker noget, så tager jeg det køligt. Jeg er vist ambivalent.

Billedresultat for helligdag

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hos lægen