Jakob Illeborg/Kiefer Sutherland

Gåtursterapi

Jeg ar fundet ud af, at motion faktisk er rigtig godt, hvis jeg har en dårlig dag med uro indeni og tankerne løber af med mig. Det er jo ikke nogen nyhed, men jeg kan bare konstatere, at det passer Og jeg var faktisk ikke i helt godt humør da jeg stod op i morges. Vejret var jo godt,og oplagt til havearbejde. Men jeg havde faktisk været ret meget i haven i ugens løb. Og øvrigt var naboerne også i haven, hvilket ikke gik stille for sig. Børnene larmede, mor skældte ud, og far havde godt gang i de elektriske haveredskaber (og ja, sådan nogle larmer jeg også selv med nogle gange).

Men jeg kunne mærke, at det irriterede mig lidt. Så jeg bestemte mig for at gå en tur i stedet for. Med mobiltelefonen i lommen, så jeg kunne tage nogle billeder. Der blev også taget billeder (som nu er blevet sorteret i, og nogle er kommet på Instagram). Jeg havnede i løbet af min gåtur ude i et industrikvarter og til min store undren kom der faktisk ret mange biler derude sådan en lørdag. Det var endda et firma, hvor dørene var åbne, og der kørte en radio.

Men den gåtur gjorde i hvert fald godt. Jeg fik vind i håret, sol i ansigtet, og lidt mere ro i sindet. Skridttælleren på min telefon kunne endda informere om, at jeg har gået omkring 12000 skridt. Den eneste ulempe ved lange gåture er, at jeg får sådan en krampe i mine tæer, når jeg går langt. Sådan har det nok været det sidste års tid vil jeg tro. Jeg gav i starten et særligt par sko skylden, men har nu fundet ud af, at det er ligemeget hvilke sko jeg går i. Jeg får ondt i tæerne alligevel.

Da jeg kom hjem var der også mere ro fra naboen. Jeg har opdaget, at græsset kunne dog godt trænge til at blive slået, men det er ikke kritisk endnu. Så nu ser jeg, om det bliver i dag. Men jeg tror det ikke!! Jeg føler mig lidt doven lige nu. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jakob Illeborg/Kiefer Sutherland