Bruce Willis i F.R.I.E.N.D.S.

Har jeg fået helvedesild?

I fredags da jeg kom hjem fra arbejde, så havde jeg det lidt skidt. Jeg troede egentligt, at det bare drejede sig om træthed, og en gang virkelig dårlig humør. Altså jeg var nærmest lidt småhysterisk, og jeg var egentlig glad for, at jeg ikke havde en kæreste, for så var han gået fra mig. For min egen skyld går jeg ikke i detaljer om, hvordan jeg opførte mig, for det er for pinligt. Men jeg gik tidligt i seng, og det var på sin plads. Jeg opdagede dog, at jeg havde nogle små knopper på højre side af ryggen/skulderen. De sved ret meget, og jeg havde en brændende fornemmelse i huden på min overarm, som løbende har bredt sig ned af armen. Der var dog ikke noget at se på huden.

Jeg troede først, at det evt. var nogle smådyr, der havde bidt mig, og det var der knopperne kom fra. Men så kom jeg af en eller anden grund til at tænke på, om det kunne være helvedesild. Så jeg googlede det, og det passede på en prik. Smerten, hovedpinen og den brændende fornemmelse i huden. Så jeg går lidt og overvejer, om jeg skal have ringet til lægen i morgen, for at høre, om jeg kan få en tid inden påske. Helt godt har jeg det jo ikke.

Ifølge det jeg fandt på nettet, så går det dog over af sig selv, og man skal bare tage noget smertestillende. Hvis det er meget slemt, eller det er i ansigtet, så skal man i hvert fald gå til lægen, og man kan evt. få antibiotika og creme. Men mit sidder ikke i ansigtet, og min mor har kigget på det i dag, og hun synes ikke, at det ser meget slemt ud. Hun fortalte, at min morfar havde haft helvedesild engang, og han havde været meget hårdt ramt, og mit er ingenting ved siden af.

Nå, men jeg ser lige, hvordan det går i morgen.

Coronatest er taget, og det er ikke corona.

Lettstyrt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bruce Willis i F.R.I.E.N.D.S.