Hej, hej!!

Jeg var i Rema 1000 og købe ind. Det er i sig selv ikke særlig spændende, og mundbind, sprit og afstand gør det ikke mere spændende. Nå, men lige da jeg kom ind af indgangen, gik der en far rundt med hans datter siddende i sædet på indkøbsvognen. Jeg skyder hende til at være ca. 1,5 år. Og som børn på den alder tit gør, så sagde hun “hej!” til mig, mens hun grinede over hele femøren. Så sagde jeg hej til hende. Så sagde vi lige hej igen et par gange frem og tilbage.

Senere kom jeg forbi dem igen et andet sted i butikken. Hendes ansigt lyste op i endnu et grin, da hun så mig, og så råbte hun atter “hej!!”. Nå, men hej, hej til dig også!! 😀 Jeg var alligevel imponeret over, at hun genkendte mig med mundbind på.

Hvad hendes far angik, så værdigede han mig ikke med et enkelt blik. Ikke at han skulle, men når jeg nu konverserede med hans meget lille datter. Men måske var han glad for at få lov til at handle ind.

Nå, men hvis et lille barn siger hej til dig i supermarkedet, så svar endeligt. Det er meget bedre end at de hyler og skriger, fordi de ikke må få slik.