Jobsøgningsnedtur

Highlights of the day

Okay, ting der er sket i dag (og dagen er ikke slut endnu).

  • Stod op og tog afsted til dagens første rengøringstjans. Da jeg var færdig, tog jeg et smut i Netto, for at købe noget spiseligt til morgenmad. Da jeg kommer ud, har nogen bundet deres meget store rottweiler til cykelstativet ved siden af min cykel, og hver gang jeg nærmede mig cyklen knurrede og gøede den af mig. Der gik heldigvis en Netto-medarbejder udenfor, som gik ind og fandt ejeren (god stil Netto). Ejeren var en kvinde, som irettesatte hunden på babysprog, fordi den havde været uartig. Det skal sgu nok hjælpe!!
  • Fortsatte til næste rengøringtjans, hvor jeg havde mistanke om, at der måske var lukket, men jeg var ikke sikkert. Der var et par arbejdsivrige medarbejdere på arbejde, som kunne meddele at der officielt var lukket. Og derfor blev der heller ikke leveret frokost, som jeg skulle tage mig af. Så vi blev enige om, at jeg bare smuttede hjem igen. Tak for det!
  • Kom hjem, satte vasketøj over, og blev enig med mig selv om, at smutte i haven en lille smule i det gode vejr. Naboens børn havde venner på besøg, og der var så meget skrigen og brølen, at jeg droppede havearbejdet og satte mig om på den anden side af huset. Ja, ja, bare kald mig tante sur, men nogle gange går larm mig altså på nerverne.
  • Overvejede at gå ned i byen og købe et etui til min næsten helt nye mobil. Men tjekkede heldigvis indkomst og udgifter for næste måned først. Mobiletui kan vente, mhh! (fandt senere billige etuier på nettet)
  • Næste punkt på dagsordenen er en tur i Rema1000, og købe ind til weekenden, for mad skal man da have.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jobsøgningsnedtur