Hvad vil du være, når du bliver stor?

Der er altid visse erhverv, som er populære hos børn, når man spørger, hvad de vil være, når de bliver store: prinsesser, skuespiller, brandmand, politibetjent.

Men ikke mig. Jeg havde helt andre planer.

Da jeg var barn, var vi tit på ferie på Fanø om sommeren, fordi noget af min mors familie havde sommerhus derovre. Vi var nu også andre steder i udlandet engang imellem, men det er en helt anden historie.

Engang vi var der ovre, hvor jeg ikke var ret gammel. Jeg var ikke begyndt i skole endnu. Så var der en masse der ovre den sommer, som sprang i faldskærm. Det var jeg ret fascineret af, så jeg gik og sagde, at jeg ville være faldskærmsudspringer, når jeg blev stor. Ja, man fandt jo siden hen ud af, at det ikke var et selvstændigt erhverv.

Så skulle jeg vist have været ved militæret, hvis jeg skulle have udlevet den drøm.

Siden hen, da jeg var begyndt i skole, blev vi også på et tidspunkt i 5-6. klasse spurgt om, hvad vi gerne ville være, når vi blev store.

På det tidspunkt vidste jeg det ikke. Så jeg sagde, at jeg ville stå i butik. Det tænkte jeg så ikke mere på, før mange år efter.

På et tidspunkt da jeg kom i 8 klasse ville jeg også gerne være fotograf. På den baggrund tog jeg foto som valgfag. Jeg var faktisk også i erhvervspraktik hos en fotograf i 8. klasse og hos en anden fotograf i 9.klasse.

Da jeg skulle bestemme, hvilken uddannelse, jeg ville gå i gang med efter 10 klasse, ville jeg gerne lave noget kreativt, så jeg startede på teknisk skole, som grafiker (i stedet for fotograf, som jeg af en eller anden grund droppede i løbet af 10. klasse.) Der er desværre adgangsbegrænsning efter 1. skoleperiode, hvis man ikke havde læreplads (eller kom i skolepraktik, som der også kun var begrænsede pladser til). Det havde jeg ikke, så jeg strandede.

Begyndte senere på handelsskolen. Dog uden helt, at vide hvad jeg ville bruge det til. Men jeg endte med at få en butiksuddannelse. Så min spådom fra 5. klasse gik i opfyldelse.

Det var dog stadigvæk ikke det, jeg gerne ville i fremtiden. Det vidste jeg på det tidspunkt, såvel som i 5 klasse.

Så efter et par år i butik, bestemte jeg mig for, at tage en uddannelse til teknisk designer. Så nu havde jeg fundet noget, som jeg havde forestillet mig, at lave i mange år fremover. Men sådan skulle det heller ikke gå, for så kom finanskrisen, og jeg blev fyret fra mit job.

Hvad laver jeg så nu? Jeg har et rengøringsjob. Fantastisk!!

For at ende ved Fanø igen, så har jeg et af mine klareste minder om min morfar derovre fra. Jeg var syv år, da han døde, så det er ikke mange detaljer, som jeg kan huske om ham. Jeg husker ham mere som en helhed.  Men jeg husker en detalje, hvor min søster og jeg flyver med drage inde ved naboen, fordi de har en pige, vi kan lege med. En tysk familie er det. Og så hiver min søster hendes drage ned, og render hjem. Jeg står der, og kan ikke selv få min ned, og kan ikke spørge om hjælp, da jeg ikke kunne tysk. Men lidt efter dukker min morfar op. Han står lidt og kigger på mig, mens jeg flyver med drage, og så hjælper han mig, med at få den ned på jorden igen. Så husker jeg også, at han sad ude på terrassen og skrabede kartofler i en spand.