Jeg er en kegle

Bag min baghave er der en p-plads. Imellem min baghave og p-pladsen er der en jordvold med noget græs. Jeg opdager, at der sidder to unge fyre, og glor lige ind i min baghave. Det gjorde mig utryg, for hvorfor sidder de lige der? Der er ikke andet i nærheden andet end den p-plads, som hører til rådhuset. Ellers er der intet, der skal retfærdiggør, at de sidder lige der. Der er intet sjovt, og der er langt fra midtbyen. Og de kunne ligeså godt sidde på den anden side af jordvolden, og glo på rådhuset.

Jeg går ud i min baghave, for at gøre mig selv bemærket, og jeg tager min telefon med, som jeg også tager frem. Jeg tager et enkelt billede i deres retning. De opdager mig, og rejser sig op. Men jeg skal åbenbart ikke tro, at jeg er noget, så den ene rejser sig op på volden og pisser. Dog med ryggen til mig.

Så hvæser den anden til mig, hvorfor jeg tager billeder af dem, og jeg hvæser tilbage, at jeg har lov til at stå med min telefon, og så går de.

Så blev jeg lidt bekymret over, om sådan et par lømler kunne finde på, at vende tilbage på et eller tidspunkt. Men på den anden side, så tror jeg har billeder. Det ene billede, som jeg tog var uduelig, for man kunne kun se baghovedet af den ene.

Hold kæft, hvor er jeg en kegle, at rode mig ud i sådan noget.