Jeg har mistet min humor

Jeg har ikke mistet evnen til at grine af ting engang imellem. Men jeg har mistet evnen til selv at være sjov. Jeg har engang haft en anden blog et andet sted, og når jeg læser nogle af de gamle indlæg, så skrev jeg nogle til tider sjove indlæg, og nogle gange nogle kreative indlæg om livet og de betragtninger jeg gjorde mig.

Jeg har, mens jeg har haft denne blog til tider været et større klynkehoved end jeg egentlig selv bryder mig om. Jeg har ikke lyst til, at fremstå som et offer, der lider hele tiden over alting.

Men mine “lidelser” startede, da jeg var i et dårligt forhold, som varede fra 2011-2014. Det var et dysfunktionelt forhold med jalousi fra hans side og mange konflikter. Og det ændrede mig til det værre. Jeg ved såmænd ikke, om man ligefrem kan kalde mig psykisk syg nu, men jeg er i hvert fald udfordret. Jegg har mistet min gnist, og den humor jeg havde engang.

Jeg har da trods alt haft et job, som jeg selv valgte at forlade. Været ledig et stykke tid, og så fundet noget nyt arbejde. Og det kan man vel ikke gøre, hvis man er helt til rotterne.

Men jeg føler mig tit vred og frustreret.

Der er udfordringer ved mit arbejde, der kan gøre mig frustreret og  nogle gange vred. Det kan også frustrere mig, at min mor beslaglægger rigtig mange af mine fridage.

Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil gå i dybden med de ting, da hverken mit job eller min familie ved, at jeg har en blog. Men frustrationerne fra min hverdag er benzin på bålet i mit sind, som min ekskæreste startede.

Jeg er så glad for, at jeg ikke har ham i mit liv mere. Det er godt, at jeg fandt styrken til at losse det røvhul ud.