Min ekskæreste og økonomien

Julefrokost og forkølelse

Jeg skulle til julefrokost i lørdags. Det var familiejulefrokost i min fars familie, og det holder vi hvert år i november. Det er nu sjovt nok, og så bliver man også lige opdateret på, hvad de andre går og laver. Der er nogen i familien, som jeg stort set kun ser til den julefrokost.

Problemet var, at jeg havde det skidt. Jeg var blevet godt forkølet, og oveni købet fik jeg menstruation lørdag morgen. Så jeg havde hovedet fuld af snot, hoste og ondt i maven. Men da det var den eneste julefrokost jeg skulle til i år (på nær en enkelt i juledagene for den allernærmeste familie), så jeg ville altså afsted. Så pumpede jeg mig med håndkøbsmedicin, og tog afsted. Øl og snaps kunne nok også gøre noget godt ved elendigheden. Det gik nu også okay.

Jeg havde to gaver med til pakkespil, og dum som jeg var, så kom jeg sgu til, at tage en af mine egne gaver. OG jeg opdagede det først, da jeg åbnede pakken. Var det snapsen, medicinen eller snottet, der havde gjort mig rundtosset.

I går var jeg hele dagen hjemme hos min mor. Og selvom det ikke er som at lægge hjemme på sofaen, så behøvede jeg ikke, at lave mere end højst nødvendigt.

Forkølelsen køre stadigvæk på fulde skrald. Derfor sov jeg halvdårligt i nat. Den sidste del af natten føltes det som om, at jeg næsten ikke sov. Men jeg har sovet, for jeg havde en lidt mærkelig drøm om, at jeg arbejdede i et supermarked, hvor min niece også arbejdede, hvor der skete nogle spøjse ting. Jeg havde ovenikøbet lidt lang arbejdsdag i dag, så jeg har gået hele dagen, og glædet mig til at få fri, og koldt er det også. Resten af dagen og aftenen kommer til at foregå på sofaen i selskab med fjernsynet.

Billedresultat for julefrokost

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min ekskæreste og økonomien