Ledighedens genstridigheder

Jeg går ledig, og det er ikke altid helt let. Der har været to bump på ledighedsvejen i dag.

Den første gik ud på, at min sagsbehandler fra jobcenteret ringede til mig, fordi hun havde fundet ud at noget med den uddannelse, som jeg overvejer at taget. Det handlede om, om jeg var berettiget til visse ting. Noget af det var ok, og noget andet var måske ikke helt ok. Min sagsbehandler er ikke altid let at forstå. Hun snakker rigtig meget om regler mig her og regler mig der. Og når man bare er et helt almindeligt menneske og ikke ansat ved jobcenteret, så kan det godt være lidt svært at følge med. Det var så der, at jeg ville ønske, at hun havde skrevet en mail til mig i stedet for, så jeg havde det på skrift. Jeg forstod noget, men ikke det hele. Det fik jeg lidt en nedsmeltning over bagefter, for det er svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man ikke forstår alt hvad der bliver sagt. Ja, jeg skulle have spurgt lidt mere ind til tingene, men man kan altid være klog bagefter.

Men hun havde stukket mig navn og telefonnummer på en, som hun havde snakket med, og så kunne jeg ringe til hende, og få det uddybet. Jeg havde lidt svært ved, at finde ud af, hvad det var jeg skulle have uddybet. Men da jeg var færdig med at snakke med min sagsbehandler, så googlede jeg hende, og fandt også en e-mail adresse på hende,  der hvor hun arbejder. Jeg tænker, at jeg gerne vil have hendes svar på skrift. Så nu er jeg gået i gang med at fabrikere en mail til hende, hvor jeg forklarer. hvordan det hænger sammen med den uddannelse og økonomien, og hvilke muligheder der er ifølge hende, og måske få afklaret nogle af de ting, som jeg ikke helt forstod hos min sagsbehandler (jeg skal vist være lidt bedre til, at sige til, hvis der går for meget regelrytteri i tingene).

Nå, men mens jeg arbejder på den mail, så ringer de til mig fra et vikarbureau, som jeg er meldt til. De havde et vikarjob, som skal tages i morgen aften. De har ringet til mig før ang. et job i den samme virksomhed, og problemet med den virksomhed er, at den ligger ude i en mindre by med meget dårlige busforbindelser. Der får nok max. 5 afgange derud til om dagen, og slet ingen afgange om aftenen. Og jeg har snakket med vikarbureauet om, at jeg ikke har bil, så det var noget der skulle være nemt, at komme til. Enten fordi det lå inden for bygrænsen, eller at der var ordentlige forbindelser med offentlige transportmidler.

Hun forsøgte at sælge virksomheden ved at sige, at folk var så glade for at være derude. Men det var jo ikke firmaet, der var problemet. Det var heller ikke arbejdsopgaverne der var problemet. Det var transporten, der var problemet.

Det diskuterede vi lidt frem og tilbage om, og hun mente, at jeg kunne godt komme derud om eftermiddagen, og så kunne jeg måske finde én at køre med hjem om aftenen. Og hvis jeg ikke kunne finde én at køre med hjem, skulle jeg så sove på en bænk udenfor virksomheden? Det nøjes jeg dog kun med at tænke. Men jeg prøvede at forklare hende, at det var lidt håbløs at komme frem og (især) tilbage, og at jeg jo havde sagt, at jeg bedst kunne tage noget arbejde i nærheden.

Nå, men sådan var det jo altså at være vikar, og lige nu de havde altså ikke noget arbejde tættere på, hvor jeg bor, sagde hun. Så sagde hun, at nu havde hun ringet flere, hvor jeg havde sagt nej (altså fordi jeg ikke kunne komme derud, hvor virksomheden ligger). Og så blev vi enige om, at jeg nok ikke egnede mig til at være vikar, og så ville hun slette mig fra deres database.

Jeg blev lidt frustreret over det, for jeg tænkte, at hvis nu det helt rigtige job dukker igennem dem.

Men jeg er også lidt lettet over det faktisk, for hvis de alligevel ikke lytter til ens ønsker, og bliver sure, når man siger nej, så nytter det jo ikke noget. Og de har trods alt kun ringet 3 gange til mig siden februar (med ikke egnede jobs), så det er jo ikke fordi de vælter rundt i jobs, som ville kunne passe til de ønsker og behov, som jeg har.

Jeg trænger til noget luft og motion lige nu. Så jeg vil gå en tur.  Den mail bliver skrevet færdig senere.