Ny vandmåler

Når man har lidt for meget held i jobsøgningsland

Jeg har jo fået det der vikariatjob om servicemedarbejder på sygehuset. De ringede onsdag, og der fik vi aftalte, at jeg skulle starte i dag. De ringede så i går, og lavede det om, så jeg først skal starte mandag. De har vist ret meget, som de skal holde styr på, og hun havde glemt, at hende jeg skal afløse, har ferie i denne uge.

Nå, men det er nu også rart nok, at starte en mandag (og ikke fredag d.13. uhhh!!!), og nu er det da i hvert fald fastsat, hvornår jeg skal starte.

Jeg har følt mig nødsaget til, at søge andet arbejde de sidste par uger, selvom jeg var blevet lovet arbejde, fordi jeg ikke vidste, hvornår jeg skulle starte. I dag fik jeg så en invitation til jobsamtale på mandag. Det var et rengøringsjob på en skole. Og det var sådan set også et godt job, lød det til. Men man kan jo kun være et sted af gangen. Så jeg ringede til dem, og fortalte, at jeg havde fået andet arbejde.

Jeg har, mens jeg har været ledig, søgt en del rengøringsjobs, hvor jeg har syntes, at jeg passede lige ind, med alt den erfaring jeg har. Men så er jeg ikke engang blevet indkaldt til jobsamtale. Nogle gange får man ikke engang et afslag. Og det er fandme uforskammet!! Godt nok er der rigtig mange ansøgere om buddet, men derfor kan virksomhederne godt opføre sig ordentlig.

Og jeg havde faktisk også regnet med, at jeg ikke ville komme til samtale på dette job. Men jeg var heldig. Altså jeg fik ikke brug for det held, men sådan er det jo.

Nå, men selv om det job på skolen, lød som et fint job, så tror jeg at det andet job på sygehuset er bedre. Det er godt nok kun et vikariat, men der er mulighed for fastansættelse, hvis jeg klare det godt. Og på den lange bane er der mulighed for uddannelse/efteruddannelse, har jeg hørt.

Rengøring

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny vandmåler