Nytårsaften

Jeg har blandede følelser med nytårsaften. Engang led jeg under et forventningspres (nok mest fra mig selv, når det kom til stykket), der gik ud på, at man skulle være sammen med nogen nytårsaften. Det behøvede ikke være en stor fest (jeg har faktisk aldrig været til store fester). Det kunne bare være en veninde eller et par stykker. Hvis man ikke havde nogen, at være sammen med nytårsaften, så var man lidt af en taber, syntes jeg dengang. Så allerede når jeg kom på den anden side af sommerferien begyndte jeg, at spekulere på, hvem jeg skulle holde nytårsaften med, for omgangskredsen har aldrig været stor. Det lykkes mig dog altid, at finde nogen (om ikke andet noget familie, som vel ikke rigtig kan tillade sig, at sige nej, vel?), men når det kom det til stykke, så var jeg slet ikke vild med den aften. Jeg er også engang imellem havnet i nytårsaftener, som jeg ikke rigtig har nydt.

Og sidste år sad jeg for første gang alene med mig selv nytårs, og jeg havde det faktisk rigtig fint med det. Så jeg skal også sidde alene i år. Det er befriende, at jeg ikke skal leve op til mine egne forventninger længere. Og hvad andre mener om det, det må de selv om. 🙂