Arbejde

Onsdags whatever!

Jeg steg på vægten i mandags og fik et voldsomt chok. Jeg gik i gang med at finde ud af, hvad jeg kunne og ville gøre, for at smide nogle kilo. Altså nedskæringer i usunde snacks. Ingen alkohol (ikke fordi jeg drikker særlig meget i forvejen). Ingen mad efter aftensmaden. Så har jeg i øvrigt spist havregrød til aftensmad de sidste to dage, og skal have det igen i dag. Det mætter godt, og det kan ikke undskyldes, at man spiser sovs på det.

Jeg vejede mig tirsdag: -300 gr.

Jeg vejede mig onsdag: +200 gr.

Resultat: -100 gr.

Så var jeg ved lægen i mandags. Jeg mødte så min nye læge, for første gang. Min sidste læge havde solgt sin praksis til hende, og så følger man som patient åbenbart automatisk med. Den nye læge spurgte ind til forskellige ting, og spurgte flere gange, om min gamle læge havde gjort det ene og det andet, og om hun ikke havde spurgt om mig om visse ting. Svaret var næh til det meste. Jeg fik faktisk lidt dårlig samvittighed på min gamle læges vegne. Det kan måske undskyldes med, at hun var ved være halvgammel.

Så fik jeg også afslag på et job i dag, som jeg havde søgt, og som jeg ellers havde store forhåbninger til. Jeg kom ikke engang til samtale. Nå! men det kommer jeg vel også over.

Så har jeg tænkt lidt over det med Donald Trump. Hvis det ikke var fordi han havde så meget magt. så ville alle hans dumheder faktisk være ret så underholdende. Skal vi ikke bare omdøbe USA til cirkus Trump? Trump har i hvert fald udnævnt sig selv til at være cirkusklovn.

Holder han virkelig i 4 år? Hvor meget lort kan han ikke nå at lave på den tid? Lad os håbe, at han på en eller anden måde smutter inden. Så underholdende er han altså heller ikke.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arbejde