Sådan noget, der er godt, og noget der er mindre godt

Jeg havde en god sommerferie. Sådan som en sommerferie skal være. Afslapning, rigeligt med mad og drikke, mest godt vejr, og hygge. Så er der, det der høje stofskifte, som jeg lider af. De piller jeg fik af lægen er altså mirakelpiller. Når jeg tænker på den træthed jeg led af, de smerter jeg havde i kroppen, og især ben. Nogle gange humpede jeg hjem på stive, smertende ben, og nogle gange græd jeg lidt over det. Jeg orkede ikke, at lave ordentlig aftensmad, og jeg havde heller ingen appetit. Det gjorde også, at jeg tabte mig ret meget.

Nu har jeg det fremragende. Jeg har ingen smerter i kroppen mere, og heller ikke i benene, selvom jeg har gået hele dagen. Appetitten er også kommet tilbage. Lidt for meget måske, men det er da et sundhedstegn. Jeg er endda blevet sat lidt ned i medicin, og d. 3 september har jeg en aftale hos klinikken for diabetes og hormonsygdomme. Der får jeg bl.a. svar på en scanning af min skjoldbruskkirtel, og nogle nye blodprøver, som skal tages om et par uger. Man kan sige, at det går bedre, end det ville have gjort, hvis jeg havde haft nervebetændelse i benene, som min læge startede med, at snakke om.

Så kom jeg tilbage til arbejdet, og jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil skrive noget negativt om min arbejdsplads. I hvert fald ikke noget specifikt. Men ved aldrig, hvem der læser med (ikke at det er særlig mange, men alligevel). Men der er visse meget normale udfordringer. Problemer med ledelsen, som ikke altid forstår medarbejdernes udfordringer, spændinger kollegaer imellem, underbemanding og ferieafløsere. Jeg bebrejder ikke ferieafløserne noget, men de vil jo altid blive mindre effektive, fordi de ikke er inde i tingene. Den slags ting på arbejdspladsen kan godt sidde og gnave lidt i ens mave.

Nå, men jeg har så fri i morgen. Det glæder jeg mig til.