PotKarsten har fået køkkenhave

Jeg har været på date

Jeg meldte mig til en dating side i min sommerferie. Og jeg har skrevet lidt med nogen, og der var faktisk også hurtigt én, som gerne ville mødes. Vi havde også aftalt et tidspunkt, hvor vi skulle mødes. Det endte med, at han fortrød og aflyste. Vi havde haft lidt snak frem og tilbage om, hvor vi skulle mødes, og han ville gerne have været hjemme hos mig. Men det skrev jeg, at det ville jeg ikke på første date. Om det er grunden til at han aflyste, ved jeg ikke, men jeg var i hvert fald glad for, at jeg ikke havde nået, at give ham min adresse.

Nå, men så begyndte jeg at skrive med en anden, og det gik godt. Vi havde i hvert fald en god kopi på skrift. Jeg er jo 44 år, og han er 49 år. Og jeg synes, at virkede meget ungdommelig. Både måden han skrev på, og den måde han så ud på hans profilbillede.

Men man har jo en tendens til at vælge de bedste billede. Og da jeg mødte ham virkede han til at være ligeså midaldrende, som han faktisk er. Med hans læsebriller, og satte kropsholdning, hvilket jo ikke er noget man ser på et foto.

Jeg var faktisk lidt skuffet bagefter, da jeg ikke synes, at kemien havde været så god, som jeg synes den var, da vi skrev. Men jeg havde også været ret nervøs før daten, og min forventninger havde nok været for høje. Det var trods alt den første date jeg var på i næsten 10 år.

Jeg havde været i et temligt dårligt forhold. Det startede (med en date) i januar 2012, og sluttede i marts 2014. Da det forhold sluttede var jeg ret medtaget psykisk, og jeg bestemte med mig selv, at jeg ville ikke have en ny kæreste før jeg var klar. Eller hvis der dukkede en fantastisk mand op, som jeg ikke kunne sige nej til.

Det sidste er slet ikke sket, og det med at blive klar har taget sin tid. Jeg har nok haft det for godt i mit eget selskab, mens jeg har slikket sårene. Men jeg tror, at jeg er ved at være klar nu. Til et eller andet i hvert fald. Måske bare noget dating og flirt til at begynde med.

Nå, men efter daten var jeg lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre med mine følelser omkring daten. Altså hvis nu, at han gerne ville mødes med mig igen, skulle jeg så gøre det, for at give ham en chance? Eller skulle jeg droppe ham?

Han gjorde det nemt for mig. Han synes heller ikke, at kemien var god nok.

Det var så det, men nu er jeg da i gang med datingen. Der skal ikke gå ti år indtil den næste date.

elizabethcolosey | Just another WordPress.com site

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PotKarsten har fået køkkenhave