En smule ensomhed

Jeg er til tider en smule ensom. Det er jo lidt min egen skyld, for jeg er ikke god til at komme ud af døren og lave noget. Det er ikke fordi jeg har noget imod, at lave ting selv, for det kan jeg godt. Men det er nok overskuddet det kniber lidt med.

Derfor forsøger jeg nogle gange, at finde selskab på nettet. Altså på den måde, at det kunne være fedt bare at have nogen at chatte med, uden at det begynder at blive scorelummert.

Jeg har forsøgt mig med:

superchat.dk : Det er en anonym chat uden profil, og den er virkelig styg, fordi der får man sextilbud i læssevis, og nogle indrømmer endda, at de er gift.

jubii chat: det er stadigvæk score-agtigt, men mere sober alligevel, fordi man skal have en profil.

Nå, men det er jo nok heller ikke den rigtige måde, at møde mennesker. Men jeg har jo også bestemt mig for, at jeg vil melde mig til et fitness center, så er det da et skridt i den rigtige retning.

Nå, men grunden til mit dårlige humør lige nu er, at min ferie er slut, og jeg skal på arbejde igen i morgen. Det er sådan set okay nok. Det overlever jeg nok, men nu har jeg problemer med afløseren igen, igen!!

Hun har igen lånt nogle nøgler af mig, som jeg ikke har fået endnu. Jeg skrev en besked til hende i går om, at hun skulle huske, at komme hen og smide dem i min postkasse i løbet af weekenden. I går aftes kl. 21 efter, at det var begyndt at regne, så skrev hun en besked om, at hun jo ikke kunne komme nu, fordi det regnede.

Nå, men det havde jeg så heller ikke regnet med. Men for at slippe for alt for meget besvær med hende overvejer jeg at gå hen til hende, og hente den selv. Nu ved jeg, hvor hun bor. Det tager max 5 minutterne at gå derhen. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor hun er så sløv, det ville jo kun tage et øjeblik for hende selv, at smutte hen med dem. Når jeg selv har afløst nogen engang imellem, så vil jeg helst hurtigst muligt af med nøglen igen, så jeg ikke skal lave mere end højst nødvendigt.

Men nu må vi se, hvordan det ender. Ellers må jeg pudse chefen på hende i morgen, og det har jeg fundet ud af virker. Hun har respekt for chefen, men ikke for hendes kollegaer.

Opdatering: ved middagstid gik jeg hen til afløseren, for at få fat i min nøgle. Hun er ret ung (nok derfor hun er så skødesløs med hendes aftaler (ja, ja, sådan er alle unge mennesker ikke!!)), men hun er gift, og hun og hendes mand bor på et værelse, på et kollegie-agtigt sted. Derfor er der ingen ringklokke ind til deres værelse. Jeg bankede på, og der var ingen der reagerede. Så jeg prøvede, at banke lidt hårdere, hvis nu de ikke havde hørt mig. Så blev døren åbnet på klem, af hendes mand. Hans spurgte, om det var nøglen jeg kom efter. Det var det, og så gik han ind og fandt den til mig. Den blev afleveret til mig, igen med døren på klem.

Jeg kom til at tænke på, om jeg måske var kommet til at vække dem på sådan en højhellig søndag. Men det var trods alt middag. Så var det sgu også på tide, at de stod op. Og jeg fik min nøgle.

Det sjove ved det hele var, at mine følelser faldt fuldstændig til ro, da jeg fik de nøgler. Min frustration forduftede, og den følelse, som jeg troede var ensomhed forsvandt også. Wtf!! hvad skete der lige der. Nå, men nu kan jeg da nyde resten af søndagen uden at være helt fra snøvsen.