En tur i haven fra morgenen af

Jeg vågnede kl. 6.30 her til morgen. Og jeg var også gået lidt tidlig i seng i går aftes, så det var fint nok. Solen skinnede, og jeg kunne ikke sove mere kunne jeg mærke, så jeg stod op og gik i haven. Den have trænger hele tiden til at blive gjort noget ved, og jeg har forsømt den de sidste par uger, og regnen har fået ukrudtet til at eksplodere. Så jeg bestemte mig for en time i haven, hvilket endte med at blive til næsten to timer. Jeg kunne have brugt meget mere tid derude, hvis det meste af ukrudtet skulle udryddes. Men jeg orkede ikke mere. Og der blev gjort nok til at dulme samvittigheden. Hvis jeg bliver inspireret til at lave mere senere er det fint, og det er også fint, hvis jeg ikke gør.

Mens jeg gik ude i forhaven, kom der en ældre dame med rollator forbi. Jeg har set hende før, og jeg tror, at hun bor i de lejligheder, som er lige ved siden af, hvor jeg bor. Hun stoppede op og snakkede. Hun fortalte, at hun selv havde haft have engang, og vi blev enig om, at det både var hårdt arbejde, at have en have, men også dejligt, at komme ud i.

Da jeg kom ind igen var jeg gennemblødt af sved og beskidt, så jeg gik i bad, og lavede morgenmad, og så gik jeg kold på sofaen, foran fjernsynet.

Så her ligger jeg nu, og flader ud. Jeg har det bedre med forkølelsen. Jeg føler mig ikke syg mere, og det meste at den kradse følelse i halsen er væk. Men jeg hoster stadigvæk en del. Sådan noget hoste går ikke altid så let væk.