Hvad vil du være, når du bliver stor?

Et depot af glæde

 

Jeg læste et sted en der skrev, at ”hvis du ikke har prøvet det, så har du et glædesdepot i dit liv til gode”. Altså så har man et lidt glæde på lager, indtil man prøver denne ting.

Hvad var det, der kunne få denne person til at skrive noget så smukt. Jo, det var såmænd noget slik.

Men så har jeg tænkt lidt over det. Kunne man ikke fylde op i hinandens glædesdepot. Ved at gøre noget godt for andre, så sætter man lidt ind på deres lykkekonto. Og måske kommer det tilbage til én en dag. Hvis man ikke er flink ved andre mennesker hæver man lidt på deres lykkekonto. Der er egentligt en ret god metafor, hvis jeg skal sige det selv. (Og det synes jeg selv, at jeg skal *gg*)

Jeg har arbejdet et sted engang, hvor der blev sladret meget om de kollegaer der ikke var til stede. Jeg arbejdede kun som ferieafløser. Men de fastansatte sladrede helt vildt meget om hinanden. Det var både lidt tragisk og også lidt komisk, for det var sikkert, at når der var én person væk blev der snakket om vedkommende. Når den person var tilbage, og en ny en var væk, så var det den person, der blev sladret om.

Når man ser på det udefra, virker det lidt komisk. Så jeg var bare glad for, at jeg ikke skulle opholde mig i det arbejdsmiljø særlig længe. For hold op, hvor ville der blive trukket meget glæde fra ens depot. Jeg kunne næsten få det helt skidt ved, at tænke på, hvad der blev sagt om mig, i den periode, hvor jeg var der.

Personligt deltager jeg ikke i sladder, for jeg kan slet ikke klare sådan noget bagtalelse af andre. (Pudser lige glorien).

Jeg synes generelt, at folk er for dårlige til, at fylde hinandens glædesdepoter op.

Så jeg vil gerne fylde lidt op i jeres glædesdepot. Værsgo´  (det er samfundsnyttig viden)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad vil du være, når du bliver stor?