Kevin Spacey

Midlertidig job

Jeg har fået et midlertidig afløser rengøringsjob. Det er rengøringsfima, hvor jeg har søgt arbejde hos, for i hvert fald 4 måneder siden. Så man skal ikke give op, bare fordi der går lang tid, inden man høre noget fra dem.

Jeg blev ringet op i går aftes, og først var jeg lidt afvisende, fordi det kun var på 25 timer (og også fordi jeg blev lidt overrumplet over det). Men så spurgte hun, om jeg ikke havde mulighed for supplerende dagpenge. Og det har jeg jo! Det var jo ellers en af de ting, der var tvivl om, da jeg blev ledig, men det viste sig, at jeg kunne godt få supplerende dagpenge. Jobbet er også kun i 4 uger (måske mere), så det er okay med supplerende dagpenge i den tid.

Så det endte faktisk med, at jeg sagde ja. Men så mente hende der ringede, at jeg skulle tænkte over det til i dag. Hun blev nok lidt usikker, fordi jeg sådan skiftede mening. Men det gjorde jeg ikke, og jeg ringede her i formiddags, og sagde at jeg gerne ville have jobbet. Jeg havde lidt tænkt ved mig selv, at der måske var en anden, der havde fået jobbet. Men det var der ikke. Og hun fortalte endda, at hun havde ringet rundt til 25 mennesker. Det er da næsten et mirakel, at der ikke er andre, der har sagt ja med det samme. Nå, men jobbet er mit, så der er gået tid med hele dagen, at sende papirer frem og tilbage over mailen.

Så jeg starter i morgen kl 12, hvor jeg skal hen og oplæres. Det fede ved det her job er også, at stedet der skal gøres rent ligger ret tæt på, hvor jeg bor. Jeg kan gå derhen. Og måske kommer der mere arbejde ud af det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kevin Spacey